top of page

CEA  Øjensygdom

CEA er en arvelig sygdom,

der karakteriseres ved en unormal udvikling af øjet. Der findes mange grader af CEA, lige fra den milde form, hvor der er tale om en manglende udvikling af årehinden bagest i øjet, til de alvorlige tilfælde, hvor der er pletvise områder, hvor årehinden helt mangler.
Der kan forekomme hævninger og udposninger i senehinden, der kan udvikle både nethindeløsning og blødninger. Dette er dog meget, meget sjældent hos Border Collier.

Der findes som sagt flere forskellige typer af CEA, men at komme nærmere ind på detaljerne omkring dette, vil være for omfattende.

TNS Arvelig sygdom

TNS - en arvelig sygdom (hvalpedødelighed)

TNS står for Trapped Neutrophil Syndrome, som er en arvelig sygdom, hvor knoglemarven producerer neutrophile granulocytter (hvide blodlegemer), men som ikke på en effektiv måde kan videregive disse til blodet. Hvalpe, som har sygdommen, har et svækket immunforsvar, og de vil med tiden dø af infektioner, som de ikke kan bekæmpe, ej heller ved hjælp af penicillin eller lignende.

Tidligere troede man, at denne sygdom var ret sjælden, men den seneste forskning i TNS peger på, at lidelsen bare ikke bliver diagnosticeret, og det er der flere grunde til. For det første er der ikke ret mange dyrlæger, som kender til sygdommen, og derfor ikke falder over den. For det andet, hvis dyrlægen kender til sygdommen og ”leder” efter den, er det ikke altid sådan, at en blodprøve viser et lavere antal neutrophile end normalt. Desuden vil de ”angrebne” hvalpe vise flere forskellige typer af symptomer, alt afhængigt af hvilken type infektion de har fået. En del af tilfældene bliver diagnosticeret som ”Fading Puppy Syndrome” – en samlebetegnelse for svage hvalpe.

Det, som gør diagnosticeringen endnu mere besværlig, er, at alt afhængigt af infektionstypen hvalpen/hunden bliver angrebet af, viser sygdommen sig i forskellig alder – den længst kendte overlevende border collie blev 2 år og 8 måneder. De fleste af de angrebne hvalpe dør eller bliver aflivet allerede i 6-18 ugers alderen.

CL Arvelig sygdom

CL - en arvelig hjernesygdom

Sygdommen Ceroid lipofuscinosis er en sjælden, alvorlig og arvelig lidelse, der forekommer hos border collier og flere andre racer. På grund af mangel på et bestemt enzym aflejres der affaldsprodukter fra stofskiftet i centralnervesystemet inkl. hjernen. Lipofuscin er en vokslignende substans, der dog desværre først kan ses i forbindelse med en obduktion.

De første symptomer på CL opdages normalt efter 1 års alderen – og hidtil er ingen border collier med verificeret CL blevet mere end 3-4 år. Skaderne på hjernen viser sig først og fremmest i hundens adfærd: frygt for kendte ting, problemer med synet, unormal gang og dårlig koordination, hyperaktivitet eller demens, og der kan ses krampeanfald.

Der findes ingen behandling mod CL, så det eneste rigtige er aflivning, når diagnosen er stillet. Diagnosen kan stilles ud fra en blodprøve, ved en DNA-test.

CL er en arvelig sygdom, der nedarves såkaldt autosomalt recessivt, dvs. den afficerede hund har to syge gener, ét nedarvet fra hver af forældrene. Begge forældre til en hund med CL vil således være bærere (eller selv syge). Det samme gælder evt. afkom efter en syg hund.

DNA-testen kan bruges til at finde både syge, bærere og raske hunde. Undersøgelsen kan foretages på flere forskellige laboratorier, dog endnu ingen danske. For at undgå at få spredt sygdommen i den danske border collie population, kan man teste hunde, der skal bruges i avl. Da CL heldigvis er sjælden, vil det ikke betyde noget for den genetiske variation i racen at udelukke anlægsbærere fra avlen.

bottom of page