Specialklub under Dansk Kennel Klub.
Border Collie Klubben
Udstillinger 2018
På denne her side kan du finde information om Border Collien
Hvordan er racen
Hvad er en border collie?
En border collie er først og fremmest en hyrdehund. Den er igennem mange generationer fremavlet til at hyrde store fåreflokke sammen med hyrden. Man kan sige at border collien bliver født med dette instinkt. For at kunne bruges som hyrdehund skal den have finpudset og videreudviklet instinktet. Da ikke alle har får, men gerne vil have en border collie alligevel, er dens arbejdsområder i dag udvidet til andre ting, end at hyrde på får.
Racemæssige sygdomme.
Border collien er generelt en meget sund hund. Den bærer præg af, at have været meget "beskyttet" og ikke er blevet
"manipuleret" alt for meget i en bestemt retning, idet racen er så ung. De har kun været registreret som race siden 1984 i Danmark. Af sygdomme, som ses hos border collier er HD, AA, CEA, PRA, CL, TNS, Epilepsi.
Der kan fotograferes, øjenspejles og DNA testes for alle disse sygdomme, undtager epilepsi. Læs nærmere om disse sygdomme under avl og sundhed.
Hvordan ser den ud
Border collien findes stort set i alle farver. Se racens farver her på hjemmesiden, hvis du vil se nogle eksempler.
Racestandarden siger, at alle farver er tilladt, blot må hvid ikke være dominerende. Border collien findes der moderat langhårede samt korthårede hunde. Oprindelig var border collien korthåret, men via avl er de moderat langhårede i klart overtal i dag - i hvert fald i Danmark.
Pelspleje.
Border colliens pels er, såfremt den er korrekt, selvrensende. Det vil sige at den skyer skidt af sig, når den tørrer. Det er ikke nødvendigt at vaske sin border collie mere end 1- gange om året.
De fælder 1-2 gange om året. Det kan være en god ide at børste de meget pelsede dagligt, så har man knapt så mange hår i hele huset.
Hvor klog er den?
Hvis man kan tale om at en hund er intelligent, må border collien absolut nævnes som en af de mest intelligente hunderacer, der findes. Faktisk regnes den for at være den klogeste hunderace. Således bruges hunden ofte i TV reklamer, fordi den er i stand til at lære de mærkeligste ting. Border collien bruges også meget indenfor lydighedskonkurrencer af samme årsag. Racen er som regel meget stærkt repræsenteret på lydighedslandsholdet.
Adfærd og temperament
En opmærksom og lydhør hund - det lyder om en drøm, men det kræver at den opdrages korrekt. Racen er ikke født lydig, men den har et højt potentiale for at blive det.
Det er en intelligent hund. Det betyder så også, at den lærer de dårlige manerer ligeså hurtigt, som den lærer de gode. Det er en hurtigløber. Den elsker at løbe stærkt. Den skal have mulighed for at strække ud og løbe frit. Det er ikke en vagthund! Langt de færreste border collier egner sig som vagthunde. De vil givet sige fra og gø, når der kommer fremmede, men så stopper det som regel der! Det er meget social og elsker at have hele sin flok omkring sig.
Er det en rolig hund?
Man kan ikke sige at border collien er en rolig hund, der bare ligger i hunde kurven hele dagen. På grund af hundens hyrdeegenskaber, er den i besiddelse af en fantastisk energi og arbejdsiver. Hunden elsker at få stillet opgaver. Hvis man ikke selv formår at stille hunden disse opgaver, kan den selv finde på sådanne "opgaver", der ikke altid er lige ønskværdige. For at få en velafbalanceret border collie er det derfor nødvendigt at beskæftige den på en eller anden måde - f.eks. ved hjælp af agility, lydighedstræning eller hyrdearbejde.
Aktiviteter.
En border collie er en energisk hund, der elsker enhver form for aktivitet. Det er altid at finde, hvor der sker noget. Den er en mængde gode aktiviteter man kan lave med sin border collie. Nogle af disse kan klubben også tilbyde. Læs nærmere om de forskellige aktiviteter under punktet arrangementer, hvor den er beskrevet i detaljer. En border collie lever for at arbejde og arbejder for at leve!
De negative sider.
Alt er selvfølgelig ikke positivt. Der er også "svage" sider ved en border collie.
Border collien har bl.a. en lav stress tærskel. Det er meget let at få dem op at køre på et niveau hvor de "løber på væggene". Og det kan være hårdt arbejde at få dem ned igen. En border collie der løber på væggene er en pest!
Man skal være indstillet på at beskæftige hjernen. Det er ikke nok bare at gå en tur i snor hver dag eller lukke den ud i haven. Dem skal stimuleres mentalt. Det er ikke et sofadyr.
De tænder nemt på cykler, joggere, bolde, fugle, blade, børn - alt hvad der bevæger sig! Det er et stort problem, hvis man ikke får det stoppet i tide.